Brev til printer reparatøren:

Kære printer reparatør mand: Vil du være venlig at komme hjem til mig og tjekke min printer? Hver eneste gang jeg bruger printeren, og jeg er gået fra den mens den printer, ja så er mit papir helt krøllet sammen, ja nogen gange ligefrem i strimler og skriften temmelig udvisket. Jeg håber du kan finde ud af problemet!!

Venlig hilsen Bekymret pc ejer

Kære bekymret pc ejer: Mens du var væk i dag, tjekkede jeg din printer, og jeg fandt også dit problem. Jeg opsatte et videokamera for at kunne dokumentere eventuelle problemer, og mener nu at have fundet svaret på på dit problem.

Venlig hilsen Din printer reparatør

(se nedenstående film).

Wikipedia

Wikipedia er en encyklopædi med åbent indhold, skrevet i samarbejde mellem sine brugere. Wikipedia styres af Wikimedia, en non-profit fond oprettet specielt til formålet. I januar 2004 indeholdt Wikipedias sprogudgaver tilsammen cirka 400.000 artikler, hvoraf knap 200.000 artikler var på engelsk. Pr. september 2007 har Wikipedia mere end 8,2 mio. artikler, hvoraf den engelsksprogede version har flest med mere end 2 mio. artikler. Her i februar 2007 spænder den over et stort emneområde og har over 80.000 artikler i den danske udgave. Wikipedia blev påbegyndt med den engelske udgave af Larry Sanger og Jimbo Wales den 15. januar 2001. Den danske udgave blev påbegyndt den 1. februar 2002. Vandalisme En af udfordringerne på Wikipedia er "vandalisme" - forstået som tåbelige eller provokerende redigeringer i artiklerne.
Kilde:http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia

Selvom der gennem tiden har været megen kritik af Wikipedia og dens saglighed, synes jeg personligt, at den har en lang række fordele frem for andre leksika. For det første er den gratis at anvende for alle, alle kan deltage og vigtigst af alt; emnerne/artiklerne bliver langt hurtigere opdateret og kommenteret end de traditionelle leksika.
Efter min vurdering er den engelske udgave af Wikipedia stadig, langt hen ad vejen, den danske overlegen, men det gode er at man altid har nem adgang til at se hvad de forskellige lande skriver om et emne. Hvis man f.eks. søger på Oscaruddelingen, i den danske udgave af wikipedia, kan man i venstremenu klikke sig direkte videre og se hvad den engelske Wikipedia skriver om dette. I dette eksempel ses tydeligt at den engelske artikel er langt mere udfoldet og informativ end den danske udgave - men det kan man jo bare selv ændre på.

"Helt nye tal viser i øvrigt at Wikipedia, pt., er den 2. mest brugte kilde i referencespørgsmål, i danske folkebiblioteker". (Marianne Hummelshøj - d. 18. feb. 2008).

Indlægene i Wikipedia kan dog også være at mere kontroversiel art. Et aktuelt emne er en artikel om profeten Muhammed, hvori der indgår et billede af denne.
(Se tv2 artikel om sagen på: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10327600.html , samt selve artiklen på: http://en.wikipedia.org/wiki/Muhammad .

Hvad er LibraryThing?

Hold da op, så lærte man igen noget nyt - og tilmed meget smart. (Superfed workshop - Biblioteksskolen d. 11/2/2008 "Sociale teknologier").
En af de sider vi har besøgt i dag er http://www.librarything.com/

LibraryThing er et superfedt sted for bogelskere.
Her kan man bl.a. lave et katalog over sine bøger, ligesom de proffeionelle biblioteker gør. Man kan tilføje alle sine bøger eller bare det man læser for tiden.
Da alle katalogiserer online, katalogiserer de også sammen. Desuden skaber LibraryThing kontakt mellem folk på grundlag af de bøger de har til fælles.
Et klart plus ved LibraryThing er at det er lynhurtigt og meget nemt at oprette sig som bruger. Alt man behøver at gøre, er at skrive et brugernavn og en adgangskode i den grønne boks, så er man klar.
I det hele taget er det meget nemt og overskueligt at bruge LibraryThing. At føje bøger til dit katalog er også nemt. Man skal bare skrive nogle ord fra titlen, et forfatternavn eller et ISBN og så går det helt af sig selv.
Man behøver ikke engang selv skrive alting ind. LibraryThing får de rigtige oplysninger fra Amazon og fra mere end 252 biblioteker over hele verden, inklusive det amerikanske Library of Congress. Bare klik på bogen, så bliver den tilføjet ens personlige katalog.
I kataloget vises alle de bøger man har tilføjet, og de kan ses enten som en liste eller som en oversigt over bogomslag.
Desuden kan man søge i sine bøger, sortere dem, redigere information om dem og forsyne dem med tags, give bøgerne vurderinger og skrive anmeldelser.

På LibraryThing har du også en personlig profil, som forbinder dig med andre på LibraryThing. Hvis man vil, og har mod på det, kan man her fortælle om sig selv og ens bibliotek.
Profilen forbinder dig med folk som har de samme bøger som dig, og med over 350,000 brugere og 23 millioner bøger i systemet, vil man, uden tvivl, støde på biblioteker der ligner ens eget overraskende meget.

Andre muligheder:
På LibraryThing man tilmelde sig eksisterende grupper og oprette nye. F.eks. kan man lave en gruppe for en klub, et sted, eller en privat gruppe for ens venner.I gruppens forum kan man føre samtaler, søge i alle medlemmers biblioteker samtidigt, eller tjekke for fælles bøger på gruppens Zeitgeist-side.
Med forumsystemet Snak kan man vælge at se samtaler fra alle grupper eller kun fra de grupper man selv er medlem af. man kan også nøjes med at se de emner hvor ens egne bøger er nævnt.

Anbefalinger:
LibraryThing ved hvordan bøger hører sammen og kan derfor give nogle af de bedste anbefalinger på nettet.
LibraryThing kan analysere hele dit katalog og foreslå omkring 100 bøger der kan have din interesse.

En sjov lille ting er: UnSuggester, som giver dig sjove anbefalinger af bøger du sikkert ikke vil bryde dig om.

Iøvrigt - hvis man har en blog (hvilket man jo selvfølgelig har) findes der, på LibraryThing, noget der hedder blogwidget viser folk hvad du læser.

Tja' det var så lidt om LibraryThing. Hva' skal jeg sige - tjeck det ud.

Kilder til Information om LibraryThing:
http://www.librarything.com/
http://dk.librarything.com/

RSS-feeds

Hvad er RSS?
RSS er en forkortelse for Really Simple Syndication eller Rich Site Summary.
RSS kan bruges til at offentliggøre indhold fra en hjemmeside samtidigt flere forskellige steder. Det kan være på andre hjemmesider eller i et program, der kaldes en nyhedslæser eller RSS reader.
RSS er en nem måde at dele og se overskrifter og indhold på.
RSS ser i sin grundform noget kryptisk ud, fordi det er skrevet i opmærkningssproget XML.

Hvad kan RSS bruges til?
Hvis man f.eks. følger med i nyhederne fra en bestemt hjemmeside uden RSS, vil man være nødt til manuelt at gå ind på siden hver dag for at se efter nye opdateringer. Dette kan være ret tidskrævende, hvis man følger med i mange hjemmesider.
Med et RSS feed kan man se de nye opdateringer meget hurtigt ved hjælp af et nyhedslæserprogram eller en såkaldt RSS reader. En RSS reader kan spare tid, idet den kan overvåge utallige hjemmesider og nyhedskilder samt leverer næsten øjeblikkelige opdateringer i ét og samme program.
Sådan et program kan installeres på computeren, men kan også være indbygget i en hjemmeside. Her kan man så f.eks. få vist de seneste overskrifter og et uddrag med link til nyhedens oprindelige placering på nettet.
Personligt synes jeg at det er vildt smart, da det giver mig mulighed for at få lige netop de nyheder - og den information - som passer til mit behov og mine interesser.

Delicious

Hvis der sidder nogen derude, som endnu ikke har oprettet en profil på www.del.icio.us vil jeg da lige opfordre til at gøre dette.
Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, hvor du kan have dine bogmærker med overalt. Du kan vælge ved hver enkelt bogmærke, om du vil dele det med andre eller holde det privat.
Samtidig kan du også bruge del.icio.us til at netværke med andre, der gemmer samme slags sider som dig.

Nedenstående link fører frem til en side med en guide til at bruge bogmærk-tjenesten Delicious.
http://mediehack.elmose.com/wp-content/uploads/Guidedelicious.pdf

Blogs

Lidt om weblogs.

En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (kaldet indlæg eller poster), som regel med den til enhver tid nyeste øverst og med mulighed for, at læserne kan kommentere de enkelte indlæg. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En blog er ofte knyttet til en person, men kan også deles af en større gruppe. En person, der skriver blog, kaldes en blogger.
Bloggen tog som fænomen fart fra omkring midten af 1999 med fremkomsten af enkle værktøjer og tjenester som f.eks. Blogger og virtual community-netsteder som LiveJournal. Det samlede onlinerum omkring brugerne og debatten, der foregår på blogs og blogs imellem, kaldes for blogosfæren (the blogosphere).

Værktøjer
Der er forskellige værktøjer til at konstruere, søge i og analysere blogs. Som det første tilbyder en række websider, at man selv kan lave sin blog. Blandt de største i dette område er Blogger.com. Der er også en række søgemaskiner, der er rettet mod blogosfæren, f.eks. Technorati og i Danmark Overskrift.dk.
Ved hjælp af en RSS-læser, der henter RSS eller Atom-strømme, er det muligt at "abonnere" på en blog.

Nanopublicering
Begrebet nanopublicering hentyder til en både formel og praktisk afinstitutionalisering af den formelle afsenderinstans, som den er kendt fra massemedierne. Ved at optræde som sin egen redaktør, korrekturlæser, layouter osv. gør blogskribenten vejen fra indskud/tanke til offentliggjort tekst kortere.
I snakken om nanopublicering fremhæves ofte både styrker og svagheder ved det forhold, at de sagsforhold der publiceres om, er set fra en snæver, personlig vinkel og desuden ofte stærkt knyttet til det aktuelle øjeblik. I forhold til mere traditionel publicering byttes forestillingen om det kølige, objektive overblik ud med en om subjektiv indlevelse.

Eksempel
I traditionelle massepublikationer, aviser f.eks., kan man læse et antal upersonligt, nøgternt rapporterende notitser om, at der i det forløbne døgn er sket bilulykker der og der med de og de konsekvenser i form af materiel- og personskader.
En tekst om en bilulykke i nanopubliceringsregi vil derimod typisk handle om den enkelte persons egne oplevelser med ét uheld. Hvordan det var at være med i bilen, at stå ved siden af der, hvor det skete, at komme kørende forbi i den modsatte kørebane under oprydningen osv.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Weblog

Den første dag

Hej.
Tja, hva' skal jeg sige - dette er så mit første forsøg ud i bloggens verden. Jeg har længe ønsket mig et større kendskab til sociale teknologier, og som kommende bibliotekar må dette absolut også betragtes som et must, hvis man ikke vil hægtes helt af.